Grundlaget
Modellen og datagrundlaget
En bank køber ikke en sort boks. Her er, hvordan der regnes, hvad der ligger bag, hvad der er sikkert, hvad der er anslået — og hvad vi ikke ved.
Tredjepartsvalidering
Beregningerne bygger på det beregningsgrundlag, Energistyrelsen har godkendt til energimærkning. Og NRGi-koncernen efterlever NIS2.
Det første betyder, at kernen ikke er en hjemmelavet model: energibehovet regnes på det samme grundlag, som en officiel energimærkning hviler på. Det andet betyder, at jeres egen leverandørstyring kan dokumentere os.
To spor, der ender samme sted
Hver bygning går ad ét af to spor. Hvilket afhænger af, om der findes et energimærke, og om data bag det holder. Begge ender i den samme beregning af mål og investeringsbehov.
Spor 1
Energimærket findes
Vi bruger det — men ikke som det står.
- 1 Vurdér datagrundlaget Lever indtastningerne og datakvaliteten op til, hvad man kan forvente af et godt energimærke? Holder de ikke, går bygningen til spor 2.
- 2 Opdatér mærket Mærket genberegnes med nutidens forsyningspriser, beregningsgrundlag, energifaktorer og skala. Et mærke fra 2019 bliver dermed et mærke fra i dag.
- 3 Opdatér anbefalingerne Alle forslag gennemgås, så de er teknisk tidssvarende, og priserne er retvisende i dag — ikke dengang mærket blev udstedt.
Spor 2
Mærket mangler, eller data holder ikke
Den prædiktive model bygger hele beregningen op fra offentlige data.
- Arketypemodellen Bygninger med samme anvendelse, alder og konstruktion opfører sig ens nok til at kunne beskrives som typer. Arketypen giver udgangspunktet.
- Den geometriske model Form, areal og klimaskærm afgør, hvor meget varme der slipper ud. Geometrien tilpasser arketypen til den konkrete bygning.
- Forslagsmodellen Hvilke tiltag der kan løfte bygningen, hvad de koster, og hvad de sparer — beregnet enkeltvis og ikke som en skabelon.
Resultatet leveres med et 95 %-konfidensinterval. Uden det ville estimatet foregive en sikkerhed, det ikke har.
Begge spor
Mål og investeringsbehov
Til sidst regner vi mål og investeringsbehov på hver bygning, uanset type og uanset hvilket spor den kom ad: status mod hver tærskel — 2030, 2033, 2040, 2050 og nulemission — og hvad det koster at nå hvert af dem, med tiltag, besparelse og udledning. Derfor kan en bygning fra spor 1 og en fra spor 2 lægges i samme opgørelse.
Sporbarhed
Hvert resultat bærer, hvornår det er dannet og på hvilke forudsætninger. Et tal, der er brugt i en beslutning for et år siden, kan genfindes og forklares — også selvom modellen er blevet bedre siden. Det er ikke et teknisk detaljespørgsmål, men forudsætningen for, at tallene kan indgå i noget, en revisor eller en bestyrelse skal se på.
Hvad vi selv måler
Kvalitetsdokumentationen følger leverancen. Den siger, hvor godt modellen klarer sig — også når svaret er ubelejligt.
-
Datagrundlag
Hvilken version af modellen resultatet kommer fra, og hvad den er trænet på.
-
Usikkerhedsniveau
Fordelingen af bygninger på lav, moderat og høj usikkerhed.
-
Træfsikkerhed
Hvor ofte klassifikationen rammer rigtigt, målt mod kendte mærker.
-
De usikre
Bygninger, hvor konfidensintervallet ligger hen over en tærskel. De er klassificeret som alle andre og markeret derudover.
At en leverandør selv opgør, hvor mange bygninger den ikke kan svare på, er et bedre troværdighedssignal end en høj træfsikkerhed uden nævner.
Hvad vi bygger på
BBR
Bygningens stamdata: anvendelse, areal fordelt på bolig og erhverv, opvarmningsform, opførelsesår — og de to hårde porte, fredning og anmeldt nedrivning.
Energimærkeregistret
Energistyrelsens register over udstedte energimærker: klasse, beregnet energibehov, udstedelsesdato og gyldighed — plus det datagrundlag, kvalitetsmodulet vurderer.
Bygninger identificeres på ejendoms- og bygningsnummer, så en leverance kan matches direkte mod jeres egne engagementer uden adressevask. Data opdateres løbende, og et resultat genberegnes, når der sker ejendomsspecifikke ændringer med betydning for vurderingen.
Tre datalag, der kan lægges oveni
Alle tre forudsætter noget, grundleverancen ikke gør, og alle tre er derfor tilvalg frem for standard.
Forbrugsdata
Faktisk forbrug på ejendommene i porteføljen, hentet på jeres kunders vegne. Til rapportering, hvor der skal svares på hvad ejendommene har brugt — ikke til MEPS-vurderingen, som hviler på beregnet behov. Beskrevet på Moduler.
Huslejeregulering
På erhvervslejemål: hvor meget af en energiforbedring der kan indgå i huslejen, hvad den gør ved ejendomsværdien, og hvad den forrenter sig med. Juridisk grundlag fra Holst Advokater. Beskrevet på Moduler.
Fysisk klimarisiko
ClimateRisk-analysen vurderer skybrud, grundvand, åoversvømmelse og stormflod på højdemodellen omkring den enkelte bygning. Beskrevet på Moduler.
Spørgsmål vi får
Kræver det, at bygningsejeren leverer data?
Nej. Grundleverancen bygger udelukkende på offentligt tilgængelige registeroplysninger, og det er forudsætningen for, at den kan bruges på en udlånsportefølje, hvor låntager ikke har nogen grund til at medvirke. Vælger I forbrugsdata til, henter vi dem på jeres kunders vegne — I skal heller ikke der indsamle noget selv. Det modul er til rapportering og ændrer ikke MEPS-vurderingen.
Hvad sker der, når modellen bliver bedre?
Den versioneres, og versionen følger med resultatet. Et tal fra i dag kan genfindes og forklares, også efter at modellen er opdateret.
Kan vi efterprøve jeres estimater?
Ja, og vi opfordrer til det. Tag et udsnit med kendte energimærker, kør det igennem, og sammenlign. Det er en bedre måde at få tillid til dækningen på end nogen beskrivelse, vi kan give her.
Er der bygninger, I ikke kan svare på?
Modellen regner altid et resultat, så hver bygning får en klassifikation. Det, der varierer, er hvor sikkert resultatet er: ligger konfidensintervallet hen over en tærskel, markerer vi bygningen som usikker — men den tælles med i fordelingen som alle andre og forsvinder ikke ud af opgørelsen.
Hvem I kommer til at tale med
Én indgang. Jacob tager den første samtale og har de fagfolk med til gennemgangen, jeres spørgsmål kræver.
- JNH
Jacob Nørgaard Hansen Salgs- og kundechef NRGi Systems
Se det på jeres egne bygninger
45 minutter: porteføljevisningen, én bygning fra ende til anden, og hvad leverancen indeholder. Tag et udsnit af jeres egne ejendomsnumre med, så kigger vi på dem.