Til forretningsudvikling, erhvervsrådgivning og produktansvarlige i banker og realkreditinstitutter
Jeres udlånsportefølje skal renoveres for milliarder. Hvem finansierer den?
Minimumskravene til energieffektivitet gør en passiv udlånsportefølje til en pipeline af konkrete kundesamtaler. AssetExposure viser, hvor i porteføljen den ligger.
Fra portefølje til pipeline
-
01
Se, hvor behovet ligger
Investeringsbehovet fordelt på, hvornår det opstår, og hvor stort det er pr. ejendom. En markedsopgørelse, ikke en risikorapport.
-
02
Prioritér, hvem I taler med først
De ejendomme, der falder tidligt, hvor beløbet er overskueligt, og hvor kunden har kapacitet. Den liste kan gå direkte i drift.
-
03
Giv rådgiveren noget konkret med
Kundens egne ejendomme, årstallet de falder, og hvad det koster. Rådgiveren kommer med et svar i stedet for et spørgsmål.
Markedet i jeres egen bog
Det samme tal, risikoafdelingen ser som eksponering, er her en opgørelse over, hvad der skal finansieres — og hvornår.
Investeringsbehov pr. mål
Kumulativt: hver række er den samlede pris for at nå netop det mål, ikke et tillæg til rækken over.
- MEPS 2030 214 mio. kr.
- MEPS 2033 486 mio. kr.
- MEPS 2040 731 mio. kr.
- MEPS 2050 905 mio. kr.
- Nulemission 1.240 mio. kr.
Eksempel Konstrueret eksempel. Tallene er ikke virkelige og bruges kun til at vise, hvad leverancen indeholder.
Se tallene
| Mål | Samlet investering |
|---|---|
| MEPS 2030 | 214 mio. kr. |
| MEPS 2033 | 486 mio. kr. |
| MEPS 2040 (indikativ) | 731 mio. kr. |
| MEPS 2050 (indikativ) | 905 mio. kr. |
| Nulemission (indikativ) | 1.240 mio. kr. |
Fordelingen er reelt en tidsplan
De bygninger, der falder først, er de kunder, der har brug for en samtale først. Fordelingen på årstal fortæller altså ikke bare hvor stor risikoen er — den fortæller, i hvilken rækkefølge rådgiverne skal ud.
662
ejendomme falder ved de to vedtagne tærskler. Det er de samtaler, der skal tages først.
Eksempel Konstrueret eksempel. Tallene er ikke virkelige og bruges kun til at vise, hvad leverancen indeholder.
Hvornår bygningerne falder
Hver bygning tælles ved den første tærskel, den ikke lever op til.
- Lever op i dag 185 15 %
- MEPS 2030 293 24 %
- MEPS 2033 369 30 %
- MEPS 2040 231 19 %
- MEPS 2050 162 13 %
Skraverede felter er indikative tærskler. De er ikke vedtaget, og de bør regnes som et scenarie ved siden af det vedtagne — ikke sammen med det.
Eksempel Konstrueret eksempel. Tallene er ikke virkelige og bruges kun til at vise, hvad leverancen indeholder.
Se tallene
| Tærskel | Ejendomme |
|---|---|
| Lever op i dag | 185 |
| MEPS 2030 | 293 |
| MEPS 2033 | 369 |
| MEPS 2040 | 231 |
| MEPS 2050 | 162 |
Tilvalg
Kan kunden bære investeringen?
Et investeringsbehov er ikke i sig selv en forretning. Spørgsmålet er, om ejeren kan bære det — og på erhvervslejemål kan det regnes ud.
Huslejemodulet viser pr. ejendom, hvor meget af en energiforbedring der kan indgå i huslejen, hvad den gør ved ejendomsværdien, og hvad investeringen forrenter sig med. Fordi forrentningen regnes pr. ejendom, kan porteføljen sorteres efter, hvilke projekter der klarer et afkastkrav.
Det er dér, listen holder op med at være en risikoopgørelse og bliver til en liste over sager, der kan finansieres.
Hvad modulet regner-
Mulig huslejeregulering
Den årlige lejeindtægtsstigning, forbedringen kan bære.
-
Ejendomsværdistigning
Hvad forbedringen gør ved ejendommens værdi.
-
Intern forrentning
Så projekter kan rangeres mod et afkastkrav.
-
Lejerens besparelse
Effekten set fra den anden side af lejekontrakten.
Modulet hviler på en juridisk vurdering fra Holst Advokater af, hvordan energiforbedringer kan indgå i huslejeregulering.
Hvad rådgiveren får ud af det
Det er rådgiverne, der møder kunden. Uden tal er samtalen om kommende energikrav en generel advarsel, og den kan hverken bookes, følges op eller måles. Med tal på kundens egne ejendomme bliver den et forslag.
-
Et faktabaseret udgangspunkt
Kundens egne ejendomme, årstal og beløb — ikke en generel orientering om kommende krav.
-
Højere træfsikkerhed
Rådgiveren ved, hvem der har et reelt behov, og bruger ikke tid på dem, der ikke har.
-
Større kunderelevans
Samtalen handler om kundens egen ejendom og ikke om branchen. Det er forskellen på at blive læst og blive slettet.
-
En stærkere relation
Den, der kommer med et konkret beslutningsgrundlag, bliver spurgt igen. Rådgivningen flytter sig fra service til strategi.
Det er også det, der gør det lettere at få med internt: rådgiverne mærker forskellen i deres egne møder, og det er en anden slags argument end en risikoopgørelse.
Hvad banken får ud af det
Mindre manuelt arbejde
Porteføljen behøver ikke gennemgås ejendom for ejendom, og datakvaliteten bliver ensartet i stedet for personafhængig.
Færre sene tilpasninger
Et krav, man ser komme i tide, er billigere at håndtere end et, der rammer. Det gælder både for kunden og for jeres bog.
Grundlag for kapitalallokering
Hvor skal indsatsen og kapitalen hen først. Fordelingen på årstal og beløb er det, den prioritering hviler på.
Grønne lån med dokumentation
Investeringen og den CO2, den sparer, står side om side på hver ejendom. Det er grundlaget for at prissætte og dokumentere et grønt lån.
Det, de færreste regner på
Stranded assets er også en prisfastsættelse
Diskussionen om strandede aktiver handler næsten altid om at undgå dem. Men en ejendom, ingen tør røre, er kun et problem, hvis man ikke kan regne på den. Kan man det, er den et spørgsmål om pris.
Med et investeringsbehov i kroner og en tidshorisont kan I prisfastsætte begge sider af den handel — både når I finansierer en ejendom, der skal løftes, og når en kunde overvejer at købe en, der er faldet i værdi af netop den grund.
Det, I må give videre til kunden
I kan bruge indsigterne i jeres egen kundedialog: hvilke ejendomme kunden bør se på, hvad det koster, og hvad der haster. Det flytter samtalen fra en generel advarsel om kommende krav til et forslag, der kan handles på.
Långiveren
AssetExposure
Svarer på hele porteføljen på én gang, uden at bygningsejeren skal medvirke. Bygget til at ligge i bankens egne systemer og beslutninger.
Spørgsmålet er: hvor ligger muligheden, og hvem taler vi med først?
Bygningsejeren
Energy Projects
Værktøjet til den, der ejer bygningerne og skal handle på dem: prioritering, projekter, dokumentation. Samme datafundament, anden bruger.
Spørgsmålet er: hvad skal jeg gøre, i hvilken rækkefølge?
energyprojects.dkDet er en arbejdsdeling og ikke en overlapning. I bruger data til at finde og prioritere; kunden bruger et værktøj til at gennemføre. At vejen videre findes, gør rådgiverens samtale lettere — ikke sværere.
Spørgsmål vi får fra forretningssiden
Hvad kan vi bruge det til over for kunden?
Konkrete tal på kundens egne ejendomme: hvilke der falder hvornår, og hvad det koster at løfte dem. Det flytter samtalen fra en generel advarsel om kommende krav til et forslag, der kan handles på.
Kunden vil selv arbejde videre. Hvad så?
Så er det ikke længere en långiveropgave. Bygningsejeren har brug for et værktøj til sin egen portefølje, og der findes en vej videre til Energy Projects. Se siden om overleveringen.
Kan vi bruge det til at prioritere kundeindsatsen?
Det er en af de bedste anvendelser. Fordelingen på årstal er reelt en tidsplan: de bygninger, der falder først, er de kunder, der har brug for en samtale først.
Hvor sikre er beløbene?
De er erfaringstal for tiltag af den type på en bygning af den type, ikke entreprenørtilbud. Til at afgøre, hvem I skal tale med, og i hvilken størrelsesorden samtalen ligger, er de rigelige. Til at fastlægge en kreditramme skal de suppleres.
Hvem I kommer til at tale med
Én indgang. Jacob tager den første samtale og har de fagfolk med til gennemgangen, jeres spørgsmål kræver.
- JNH
Jacob Nørgaard Hansen Salgs- og kundechef NRGi Systems
Se markedet i jeres egen bog
Send os 100 ejendomsnumre fra porteføljen. I får en opgørelse tilbage over investeringsbehovet, fordelt på hvornår det opstår.